
Om mig
Min faglige profil bygger i høj grad på min uddannelse som pædagog og pædagogisk sociolog, hvortil jeg nu er i gang med en uddannelse til psykoterapeut.
På en tryg og struktureret måde arbejder vi sammen om din proces. Vi skaber et fortroligt og ligeværdigt rum med fokus på balance i livet, et rum, hvor du kan dele dine tanker og følelser.

Simon Knudsen
“Jeg tilbyder sparring og samtaler med afsæt i min faglige viden, min livserfaring og med forståelse for at vores livshistorier former den måde vi lever på her og nu.”
Din samtale- eller faglige sparringspartner
Jeg er uddannet pædagogisk sociolog og har flere års erfaring som leder indenfor det pædagogiske arbejdsområde og som personaleleder. Min faglige baggrund og erfaring gør at jeg er trænet i samtale, aktiv lytning og pædagogisk vejledning.
Jeg er kreativ og involveret som menneske. Mit mål er at skabe et rum, hvor du føler dig set og hørt. Samtalerne og sparring er nærværende og personlige, med fokus på de menneskelige udfordringer og dynamikker, vi alle kender til. Jeg hjælper dig med at opnå indsigt og accept af de følelser og tanker, du oplever.
For mig er det yderst meningsfuldt at bygge bro, arbejde med tillid, motivere og give håb om forandring.
Min faglige stil er tålmodig, kreativ og direkte. Det betyder, at jeg ved, at forandringer tager tid, og at vi udelukkende lykkes, hvis alle er ombord i processen.
Supervisor
Som faglig sparringspartner/ supervisor bygger min faglighed på en kombination af relationskompetencer og mange forskellige pædagogiske redskaber (f.eks. KRAP, SOS og autismeforståelse). Dertil et udviklingspsykologisk blik på samspillet mellem mennesket og det system det lever i. Dette betyder, at jeg møder problemer med udgangspunkt i den aktuelle situation og har flere tilgange til at hjælpe.
Min faglige stil er baseret på frisættelse, motivation og dialog. Jeg tror på, at de bedste resultater skabes gennem samskabelse og fælles ejerskab. Mit fokus er på at skabe en klar retning og samtidig give plads til, at ressourcer og kompetencer kan komme i spil.
For mig er det vigtigt at arbejde åbent og ærligt – både om det, der fungerer, og det, der kræver justering.

Hvad kan jeg hjælpe dig med?
Læs mere om, hvad jeg kan hjælpe dig med, hvordan det foregår, priser, hvordan du booker en tid og meget mere lige her.
